Moar! YES! Endnu et byggeprojekt…
Hver gang vi er blevet flere, har vi været nødt til at tænke både vores liv og ikke mindst vores hjem om. Med et barn (baby) mere, er det ikke altid tingene stadig har fungeret, som de var før, og så har vi måttet tænke det om. Det har egentlig aldrig slået os ud af kurs, og gr det heller ikke nu. Men når det er sagt, er det da tit et stort arbejde. På den anden side, kan jeg godt lide det. Godt lide, at vores liv (og dermed også vores hjem) ikke er statisk. Og jeg har heller ikke noget imod, at børnene lærer, at forandringer ikke nødvendigvis er dårlige – de kan både være rigtig gode, og nogle gange indebære store fordele.
Sådan er det også gået med vores seneste projekt – nyt drengeværelse. Lige siden jeg blev gravid med vores seneste (og sidste) barn, Lykke, har vi vidst, at denne dag ville komme. En dag hvor vi var nødt til at skaffe et ekstra værelse, fordi det værelse, som tre børn nu deler, på ingen måde kunne rumme et mere. Og heldigvis har vi så meget uudnyttet loftsrum, at der er masser af plads at tage af, når det eksisterende værelse ikke er er stort nok, men hvor meget skal der til? Min oprindelige plan var blot at udvide værelset med 3-4 m2 på hver side ved at give hver af drengene deres ‘ende’, så det oprindelige værelse blev fællesrum, og det havde egentlig fungeret fint. Men da min mand, Jonas, først havde fået nedbrudt væggen og lavet hul indtil det store loft, sagde han: ‘Hvorfor bygger vi ikke bare videre ud af her?’ ‘Tja, det kan vi jo godt,’ svarede jeg, ‘men det bliver projektet jo ikke mindre af…’ Jonas er ikke meget for de konstante byggeprojekter eller lave-om-på-boligen-ideer, jeg normalt kommer med.
Men selvfølgelig giver det mening. I stedte for et lidt større værelse, kan de få et meeeeeget større værelse, og udgifterne er næsten de samme, da vi genbruger stort set alt, vi hiver ned. Så der er den nu. Jonas er i gang med at rive noget mere væg ned, så værelset kan blive endnu større, og jeg udtænker byggeprojektet, så det også kan lade sig gøre for egen hånd, uden at bruge alt for megen betalt arbejdskraft. Og børnenes reaktion: ‘YES!!! Vi får et kææææmpe-stort værelse helt ud på loftet!’
For forandring kan godt være stort. Og sjovt. Og fedt at glæde sig til, selv når men er et af de mest reaktionære mennesker på jorden – barn…
Så kom der hul ind til det store loft og kig til de bare tagplader...
Bagsiden af det nuværende værelse, og den væg, der nu også skal fjernes for at lave et vinkelværelse med plads til det hele...
